Terms and conditions

Handelsbetingelser og abonnementsbetingelser

Produkter og tjenester udbydes af:

Yogafacelift v/Dorte Andersen
Kontakt Yogafacelift på info@yogafacelift.dk

Betaling og levering:

Når du har betalt adgang til workshoppen, så vil du modtage et link i din mailboks. Det sker typisk inden for et par minutter. Har du ikke modtaget et link, så tjek dit spamfilter. 

Mit produkt kan betales med Dankort, Mobilpay, Vipps, Visa og Mastercard. Alle priser er i danske kroner. 

Fortrydelse:

Onlineprodukter:
Ved køb af digitale produkter og onlinekurser fraskrives fortrydelsesretten i henhold til forbrugeraftaleloven, da der er tale om levering af digitalt indhold. Når du køber eller tilmelder dig et online kursus, accepterer du, at købet er bindende, og at fortrydelsesretten ophører i det øjeblik, du får adgang til produktet.

Ved tilmelding til et online holdforløb er tilmeldingen ligeledes bindende. Hvis du afbryder forløbet undervejs, ydes der ingen refundering, og eventuelt udestående rater skal fortsat betales i henhold til den indgåede betalingsaftale. Det er dit ansvar at sikre, at du kan opfylde dine betalingsforpligtelser ved køb.

Rettigheder og brug
Alle rettigheder til materialet i mine kurser, workshops, events, digitale produkter og min bog tilhører mig, Dorte Andersen. Ved køb opnår du en begrænset licens til at anvende det købte produkt til personlig, privat brug. Alt indhold, herunder videoer, pdf'er, tekst, billeder og øvrigt materiale, må ikke anvendes til undervisning, kommercielle formål, kopieres, distribueres eller dele med reklamer uden skriftlig tilladelse.

Kopiering eller brug af materiale fra min bog  "Træn dit ansigt frisk og yngre med ansigtsyoga"  er ligeledes strengt forbudt uden min tilladelse. Overtrædelser af ophavsrettigheder vil blive håndhævet efter gældende lovgivning.

Ansvarsfraskrivelse :
Jeg fraskriver mig ethvert ansvar for resultater, som den enkelte opnår ved brug af materialet. Udbytte af et online kursus eller forløb er på deltagerens egen indsats. Træningen er også på deltagerens eget ansvar. Al træning anbefales at foregå nænsomt og i deltagerens egen kapacitet. 

Tekniske problemer :
Det er kundens ansvar at sikre, at deres udstyr og internetforbindelse er kompatibelt med de tekniske krav for at tilgå det digitale indhold. Jeg kan ikke holdes ansvarlig for tekniske problemer på kundens side.

Deling af login-oplysninger :
Deling af login-oplysninger til onlineplatformen er ikke tilladt. Overtrædelse kan medføre øjeblikkelig lukning af adgangen uden refundering.